boat logo

Village Gate

Global Hut

International


Spirituel Økonomi
af Serge Kahili King

Oversat af Vibeke Dyrst

Fænomenet penge er af stor vigtighed for mennesker på hele jorden. Nogle mennesker vil have flere andre ville helst af med dem, men de fleste tænker nok på penge som en materielt anliggende, snarere end et åndeligt.

Penge er i sig selv ikke andet end et middel til at bytte sig til ting eller services (altså et symbol). Som sådan har vi haft dem siden mennesker besluttede, at det var for upraktisk. at bytte grise og tæpper for værktøj og smykker. Især når fyren med værktøjet eller smykkerne ikke havde brug for grise eller tæpper, men hellere ville have køer eller krukker i stedet.

Så enhver gruppe mennesker der har handlet med andre grupper har udviklet en eller anden form for møntsystem, ved siden af bytte systemet der blev anvendt når det lå lige for. En af de meste udbredte møntsystemer i oldtiden har været kauriskaller. Yap-foket i Micronesien har 3 systemer; store stenhjul til handel med fast ejendom, skaller der benyttes ved indgåelse af ægteskaber og dollers når der handles øl. Guld har været populært både i oldtiden og i moderne tider, fordi det er anvendeligt, varigt, smukt og temmeligt sjældent. Men værdien, som mennesker tillægger det, varierer og det gør de pengesystemer der er baseret på det, også.

De ting vi bruger til penge, er nok materielle, som f.eks skaller, metal eller papir, men det der virkelig betyder noget er den værdi vi tillægger disse ting. Denne værdi er nemlig slet ikke materiel overhovedet. Det er bare en idé i menneskers bevidsthed. Kauriskallerne, papiret eller mønterene har en meget ringe bytteværdi og værdien af massivt guld varierer, som nævnt ovenfor.

Som byttemiddel for varer og services, må penge nødvendigvis understøttes af noget værdifuldt. Det vil sige ihvertfald noget som mennesker opfatter som værdifuldt. Men ofte glemmes det at penge også må understøttes af menneskers tillid til pengenes kilde, uanset den værdi de repræsenterer. Vi ved alle, at banker kan gå ned, hvis folk mister tilliden til dem, selv når de er fulde af penge. Regeringer kan miste grebet, når folket mister tilliden til dem, selvom der er rigeligt materielt grundlag. Sovjetunionens sammenbrud er et godt aktuelt eksempel.

Mennesker kan også Ógå nedÓ, når andre mennesker mister tilliden til dem, eller de mister tilliden til sig selv, uanset værdien af deres varer eller services. På samme måde kan folk have succes når andre har ualmindelig stor tillid til dem og når de har ualmindelig stor tillid til sig selv, igen uanset værdien af deres varer eller services.

Så penges aktuelle værdi som byttemiddel for materielle goder, afhænger altså af meget ikke- materielle ting som tiltro, tillid, og overbevisning. Det er de samme spirituelle ting der afgør hvor meget en person er villig til, at give for en vare, service eller af deres gode hjerte.

Den næste påstand vil måske skuffe nogen, men penge kommer kun fra mennesker. De kommer ikke fra Gud (undtagen indirekte). Penge kommer ikke fra regeringer: de kommer fra de mennesker der vælger dem og fra dem som betaler deres skat. Penge kommer ikke fra Casinoer eller lotterier; de kommer fra den anden spiller som tabte! Penge kommer ikke fra firmaer; de kommer fra de mennesker der køber deres produkter.

Hvis du vil have flere penge i dit liv - til dig selv eller for at hjælpe andre eller begge dele - så må du gøre dig selv mere værdifuld i andres øjne. Det er ikke nok, at skaffe værdifulde varer eller services til veje, eller at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt eller endda at trække de rigtige numre. Du bliver nødt til at være mere spirituel end som så. Du må have mere tro, mere tillid til din egen værdi, som forsørger eller som person.

palm isle
[Top of page]

Copyright 2005 Aloha International
Contact us