boat logo

Hjemmeside

Bibliotek

Global

Dansk

International

Huna International

Herrer og slaver
af Serge Kahili King

Oversat af Vibeke Dyrst

Dette liv er sådan en interessant erfaring. Vi er alle deltagere i et endeløst spil, som vi alle indvilligede i at spille, før vi kom hertil. Spillet består i, at prøve at finde vej mellem to verdener, der har hver sit sæt regler. På den ene side har vi den 3-dimensionale fysiske verden, i hvilken vi skal skaffe føde, husly, tøj og følgeskab, og konfronteres med andre "spillere" der kæmper for at begå sig i denne verden. På den anden side, har vi en, lad os sige, fire-dimensional verden, der fremstiller vores "virkelighed" som et produkt af vores bevidsthed, en illusion, en drømmeverden set med de "4-dimensionale øjne"

Hvad skal det gøre godt for at vide alt det ? Jo, se det afhænger af om du vil være slave i livet eller en herre. At være slave betyder at acceptere alting omkring dig som den ultimative virkelighed, og agere som om du overhovdedet ingen kontrol har over den. Det er at idenificere dig med de bølger af energi, der skyller igennem dig fra tid til anden; de bølger som vi normalt kalder følelser, at du tror at dine følelser ER dig, at de er dine, når det i virkeligheden er energi der, fra starten af, er farvet af din måde at tænke på. Du bliver ganske som en hundehvalp der jager sin egen hale. Oveni er der problemet med de andre; alting ville være vidunderligt hvis bare de gjorde det, du vil have dem til eller du forventer de vil gøre. Men de andre er sådan nogen besværlige væsener. Som oftest gør de hvad de selv vil, hellere end hvad du vil de skal gøre, selv om du ved at din måde er den bedste. Så når de ikke indfrier dine forventninger og ønsker, gør det dig frygteligt ulykkelig, det kan forårsag følelsesmæssige (energimæssige) traumer og følelser af hjælpeløshed og håbløshed. Så måske er der noget galt med dine ønsker og forventninger og ikke med deres opførsel.

En slave i livet er også forfærdeligt knyttet til materielle besiddelser –penge, jord og forskellige goder. Tabet af eller mangel på disse forårsager også følelsesmæssige traumer og fløelser af håbløshed og hjælpeløshed. Du søger disse "håndgribelige" ting udfra et dybt behov for sikkerhed, men dette giver kun en meget skrøbelig og kortfristet sikkerhed. Den bibelske lignelse om manden der sled med i årevis at fylde sine lader og lagre med rigdomme, for kun at finde ud af, at da han endelig havde opnået den matrielle sikkerhed han anglede efter, så var hans sidste time kommet. Den historie reflekterer en fundamental sandhed. Du er kun forbipasserende i dette liv. Den materielle verden er kun et middel for at vi kan danne vore erfaringer. Du er dømt til lidelse hvis du prøver at basere din følelse af sikkerhed på hvirvlende atomer, der danner midlertidigt mønster, og hvis du tror at dette mønster er den eneste virkelighed.

Herren i livet – og det er en her-og-nu mulighed for hvert eneste menneske at blive det – ved at den tre-dimensionale oplevsle er en refleksion af tanker, og intet andet.. Som herre i livet erkender du at du selv vælger dine erfaringer udfra det der er din grundoverbevisninger om livet. Du erkender også, at for at forandre dine erfaringer er det eneste du behøver, at ændre dine overbevisninger, og du kan også se forskellen på tro og begær. Du ved at du og kun du, er ansvarlig for din lykke eller din ulykke. Du er også bekendt med en af de mest vigtige sandheder: At måden du danner dine erfaringer på afhænger af hvordan du vælger at reagere på det der sker for dig. For dette er en medfødt integreret kraft som vi alle som en, er i besiddelse af. Vi vælger at blive glade eller bedrøvede, frastødte eller tiltrukkede, utålmodige eller forstående, snæversynede eller tolerante, firkantede eller flydende. Slaven vælger også, men han lader sine valg afgøres af andres vilje eller respons. Selvom slaven således lægger sin "power" i de andres hænder, er han ikke sen til at bebrejde dem, hans fejltagelser eller ulykke. Herren i livet vælger den måde han vil føle og reagere udfra hvad der er det mest effektive for ham, uanset hvad der sker.Vi er alle, til alle tider, herrer over vores skæbne, så langt som vore kræfter til, at vælge vore reaktioner rækker. Forskellen er at slaven nægter, at acceptere sit ansvar for de valg han træffer, og fortsætter som slave. Herren i livet vælger bevidst og er derfor fri.

Folk snakker om det mod det kræver, at vælge effektivt, og den indre kamp det kan være at vælge en reaktion fremfor en anden. Faktisk, det eneste mod der kræves er at turde risikere at andre måske er utilfredse med dit valg. Den eneste indre kamp er kampen med din egen indre frygt eller tvivl . Selvfølgelig er det lettere at flyde end at svømme; lettere bare at flyde med strømmen end selv sætte kursen. Men med til at flyde, hører også at blive slået imod hårde og skarpe klipper, mens det at svømme giver dig den sikkerhed at du kan styre udenom. Fortsætter vi med "svømmebilledet", kan vi sammenligne en bestemt oplevelse i livet med en tidevandsbølge. En tidevandsbølge er en stærkt strømmende bølge fra stranden og flere hundrede meter eller mere ud i havet. Lad os bruge den til at belyse en livserfaring hvor du tilsyneladende ikke havde nogen kontrol. Fanget i en tidevandsbølge, vil en slave enten gå i panik og kæmpe imod strømmen, indtil han hurtigt mister sine kræfter og drukner. Eller også vil slaven med det samme opgive alt håb og og lade sig trække med ud i havet af strømmen. Herren i livet derimod, vil flyde med strømmen indtil han mærker sin styrke vågne og så svømmer han rundt om den og ind mod stranden. Både slaven og herren bliver udsat for den samme oplevelse, forskellen består i hvordan de reagere på den. At mestre livet er ikke at kontrollere det, men at mestre sit forhold til det. En Surf-mester kontrollerer ikke bølgen. Han mestrer kunsten, at ride på den.

Copyright 2004 Huna International

palm isle